“Målet er et meningsfyldt liv”


 Omsorgssvigtede unge tilbringer teenageårene på opholdsstederne Bustrup Hovedgård, Udsigten og Jupiter. En tid, hvor de får mulighed for at udvide horisonten, danne relationer og knytte sig til andre. Socialrådgiver Stine Kamuk fremhæver nærvær som et middel til at nå i mål med arbejdet. Stine Kamuk er socialrådgiver på opholdsstederne Bustrup Hovedgård, Jupiter og Udsigten.



Et meningsfuldt liv med livsglæde og gode relationer

Det er målet for arbejdet med de omsorgssvigtede og tilknytningsforstyrrede unge på opholdsstederne Bustrup Hovedgård, Udsigten og Jupiter.
– De omsorgssvigtede unge er senere udviklede end andre unge på samme alder. De har vanskeligt ved at omsætte erfaringer til praksis, og de massivt tilknytningsforstyrrede kan først som 25 eller 30-årige begynde at beregne konsekvensen af deres egne handlinger, forklarer socialrådgiver Stine Kamuk.

Vedholdende voksne

Stå op, gå i skole, vask tøj, husk eksamen i morgen, gå i seng. Opholdsstedernes unge har brug for struktur og faste rammer i dagligdagen.
– De unge sætter faktisk pris på nærværende og vedholdende voksne, selv om de kan give udtryk for, at det er irriterende. De er impulsstyrede og har brug for at blive styret udefra, siger Stine Kamuk.De unge har forskellige ressourcer og barrierer – de er sårbare på forskellig vis. Svigtet kan også have skadet deres intelligens.
– Vi udvikler de unges potentiale i størst muligt omfang. Så de bliver i stand til at flytte herfra, ind i mellem til et bofælleskab, andre gange til egen lejlighed med støtte fra os – og mens de bor her, sørger vi for meningsgivende aktiviteter, der optager dem, så de kan holde sig fri af stoffer og kriminalitet.

Mødes helst på stedet

Når et barn eller en ung er anbragt udenfor hjemmet, bliver der afholdt statusmøde hvert halve år, hvor også kommunens socialrådgiver er med.
– Mødet foregår her på opholdsstedet. Nogle kommuner er dog så presset på tid, at socialrådgiverne ikke kan overkomme det halvårlige møde. Det forstår og accepterer vi, så en gang i mellem kører vi selv til eksempelvis Odense eller København. Men vi vil allerhelst have, at socialrådgiverne kommer og har samtalen her, så de kan se stedet, den unges værelse og få et indblik i hans eller hendes hverdag, siger Stine Kamuk. Hun står for opholdsstedernes dokumentation til kommunen. Skriver statusrapporter til de unge, til forældrene og til kommunernes socialrådgivere.

Respekt for det enkelte individ

Ved status med kommunen bliver det vurderet, om den unge og opholdsstedet er kommet i mål med handleplanen for den enkelte.
– Statusrapporterne er faktisk også med til at udvikle den enkelte unge. Rapporten indeholder et afsnit, hvor den unge bliver interviewet om, hvilke punkter, han eller hun skal udvikle sig på, og hvilke mål den enkelte allerede har opfyldt. Selvfølgelig skal den unge have mulighed for at udtrykke sig i forhold til sin egen situation, understreger Stine Kamuk. Forældrene får også statusrapporten tilsendt. Nogle læser den, og ringer for at stille uddybende spørgsmål. Andre orker ikke at læse rapporten.

Samarbejde med forældre

Kontakten til forældrene er afgørende for opholdsstederne. At forældrene accepterer situationen og giver slip på skyld og skam. Samtidig er de unge stadig loyale overfor forældrene, også dem, som egentlig er i konflikt med dem.
– Vi møder forældrene og forstår, at de har haft svært ved at slå til. Vi ser på hvert menneske som et enkeltindivid. Det gør noget godt – ikke fordi det rykker på deres kompetencer som forældre – men fordi vi får et meget bedre gensidigt samarbejde. De bliver mere villige til at tale om samvær hjemme. Hvornår, hvordan og hvor meget. Lander vi på 10 timer hver anden weekend, så er det også okay!

Set fra flere synsvinkler

For socialrådgiveren er det også en vigtig opgave at se tingene fra flere synsvinkler.
– Hvis det eksempelvis drejer sig om en 14-årig pige, skal jeg kunne se sagen fra lovens vinkel, fra pigens synsvinkel, fra moderens, kærestens og opholdsstedets synsvinkel. Der igennem skal vi nå frem til en løsning med respekt for de involverede parter, og med større hensyn til den unge pige end til kommunen.

– Under alle omstændigheder skal jeg sørge for, at en sag er belyst fra enhver tænkelig synsvinkel, for at vi kan nå frem til den bedst mulige løsning, understreger Stine Kamuk.

Når tingene lykkes

Hovedparten af de unge på opholdsstederne Bustrup Hovedgård, Jupiter og Udsigten tilbringer deres teenageår på stedet, og for manges vedkommende endnu flere år i efterværn frem til de fylder 23 år. Når de flytter fra opholdsstederne kan der gå tid, før de igen giver lyd fra sig. Men de ved, at de altid kan kontakte opholdsstederne, hvis de har brug for hjælp.

– Pludselig er den der, så lykkes det for dem. De kan være kommet ind på arbejdsmarkedet, have fået en uddannelse og en kæreste. Det er det, de gerne vil – og så hører vi fra dem igen. De er stolte af, hvad de har opnået, og er blevet i stand til at reflektere over deres liv og den tid, de har været her, siger Stine Kamuk.

Psykologen coacher

De ansatte på opholdsstederne får en gang månedligt besøg af en psykolog, hvor personalemødet bliver udskiftet med supervision i tre timer. En anden psykolog kommer hver 14. dag i seks timer, hvor både de ansatte og de unge kan få samtaler. Ved yderligere behov bliver psykologen kaldt ekstra ind, oplyser Stine Kamuk.
– Vi får det, vi har brug for – også i akutte situationer, som hvis en ansat er blevet truet af en ung eller af forældrene.

Plan for at udvikle ansatte

Bustrup Dagskole og opholdssteder har en virksomhedsplan for to år ud i fremtiden, hvor den fælles pædagogiske linje bliver lagt. Planen bliver overordnet lagt til rette af skoleleder Anders Svensson og socialrådgiver Stine Kamuk. Udover den fælles pædagogiske linje, som alle ansatte bliver uddannet indenfor, er der mulighed for at vælge andre uddannelser til.
– Vi holder fire til fem møder årligt med en konsulentvirksomhed og køber oven i andre ydelser udefra. Emnerne kan være mentalisering eller chok og traumer. I den nye plan er en psykolog sat på til at holde oplæg om tilknytningsforstyrrelser, oplyser Stine Kamuk.

En Journalist Flytter Ind


Samtaleskema giver retning og evidens

Samtaleskema giver retning og evidens

Vores samtaleskema hjælper de unge til at reflektere over deres tilværelse og deres tilgang til den. Smtaleskemaerne er også et værktøj til at evidensbasere de terapeutiske forløb på stedet. Det hjælper os lærere i vores stræben efter at finjustere vores pædagogiske praksis.

Meningsgivende skolegang

Meningsgivende skolegang

Tidligere Socialrådgiver på Bustrup om en meningsfyldt skolegang: “Erfaringen er, at de unge først og fremmest skal opnå en relation eller tilknytning til lærerne, for at den reelle indlæring kan ske. Eleverne skal mødes med anerkendelse, ros og glæde. Det behøver ikke være en kamp at gå i skole.”

Fairstart instruktørkursus

Fairstart instruktørkursus

I løbet af foråret 2018 har to af lærererne taget en instruktøruddannelse hos Fairstart Foundation, under aut.cand.psych Niels Peter Rygaards kyndige ledelse. Instruktøruddannelsen er en fælles dialogbaseret læringsproces, som har det formål, at styrke en personalegruppes fælles sociale og professionelle grundlag.