Elevernes behov er i fokus
Eleverne på Dagskolen på Bustrup kommer enten fra opholdsstederne på Bustrup Hovedgård, Jupiter, Udsigten eller så er de dagelever fra Herning, Skive, Morsø og Holstebro kommune. Eleverne skal have vendt nederlag til succes – typisk efter flere mislykkede forløb i Folkeskolen.
Dagskolen på Bustrup Hovedgård har ni ansatte inklusiv afdelingsleder Kirsten Andersson. For tiden omfatter gruppen seks lærere og tre medhjælpere. Fire af lærerne er uddannet på Det Nødvendige Seminarium og de øvrige på andre seminarier.
Lærerkollegiet underviser 13 elever, som går fra syvende til tiende klasse. Klasserne er opdelte i en-til-en undervisning, et par klasser med tre elever, en med to elever og en med seks elever.
– Men den klasse er for stor, så nu må vi dele den i to tre-elevers klasser. Det er vildt mange ressourcer at bruge på undervisningen, men det er nødvendigt for, at kan lykkes for os at få de unge til eksamen. Vores styrke er, at vi har fokus på, hvad der er bedst for den enkelte elev, og så gør vi det, siger Kirsten Andersson. Vi har elevernes behov i fokus.
Eleven ind i klassen
Første opgave for Dagskolen i arbejdet med en elev er at få ham eller hende til overhovedet at ville ind på skolen i klasseværelset.
– Det er ikke ualmindeligt, at de børn og unge, som går her, allerede har været ind og ud af fra fem til flere skoler. Mange af vores elever kunne være opdaget allerede i børnehaven og være blevet rettet op. De er skræmt fra voksenkontakt, de hader skolen, nægter at bevæge sig ind i klasselokalet og kan holde sig ude på gangen i mindst de første 14 dage. Vi forsøger så at finde ud af, hvad der interesserer dem, for at hjælpe dem ind i klassen, siger Kirsten.
For at fange elevens interesse kan tilbuddet være at han eller hun kan give sig i kast med 1. klasses regnestykker, kryds og tværs eller lette læsestykker. Det sker også for samtidig at finde ud af, hvilket niveau vedkommende er på – og det viser sig ofte at være på fjerde eller femte klassetrin.
– Vi undgår at give eleverne noget, der er for svært. De fleste kan vi lokke med dansk, fordi enten vi kan læse højt for dem, eller de selv kan læse et par sætninger højt, vi kan se film og tale om indholdet – og så begynder det at nærme sig en succes, som kan motivere dem til at fortsætte med at møde frem til undervisning.
Vrede elever
Dagskolen er rummelig og giver plads til, at eleverne kan blive både vrede, sure og gå deres vej. Men en elev kan dog også få besked på først at vise sig i klasseværelset igen, når han eller hun formår at tale ordentligt til lærerne og sine klassekammerater.
– Vi er bevidste om hele vejen igennem at koble lærer og elev på bedste vis. Eksempelvis sætter vi aldrig en mandlig lærer sammen med nye piger, fordi de tit har været udsat for overgreb, og omvendt sætter vi aldrig en kvindelig lærer sammen med en ny dreng, hvis det er moderen, der har været problemet, forklarer Kirsten Andersson. Igen: vi bliver nødt til at være i øjenhøjde med de enkelte elever og have elevernes behov i fokus.